Ledige stillinger

Ejendomsadministrator/trainee

Er du nyuddannet f.eks. finansøkonom, finansbachelor, BA. jur. el.lign., og drømmer du om at blive ejendomsadministrator og træde ind i en branche i konstant udvikling, og hvor to dage på arbejde aldrig bliver ens?

Så har vi jobbet til dig!

Vi tilbyder dig:

  • At blive en del af et team i udvikling med søde kollegaer, og hvor vi altid hjælper hinanden og udveksler erfaring og viden.
  • At blive uddannet ejendomsadministrator med oplæring fra dine dygtige kolleger og sideløbende med mulighed for gennemførelse af EA-uddannelsen hos Ejendom Danmark.
  • Din egen portefølje af foreninger, så du som en del af læringen kommer hele vejen rundt i arbejdet med ejendommene og bliver stillet overfor de problemstillinger, vi møder i vores arbejde.
  • Et spændende job, hvor du selv er med i planlægningen af dine opgaver, og det aldrig bliver kedeligt at gå på arbejde.
  • Gode vilkår, herunder massage- og frugtordning og mulighed for hjemmearbejde, når det giver mening.
  • God mulighed for balance mellem arbejde og fritid, skøn beliggenhed ved Kronborg på Helsingørs Nordhavn samt gode parkeringsforhold og en kort gåtur fra Kystbanen.

Vores ønsker til dig:

  • Du har god talforståelse og god til at formulere dig på dansk i tale og på skrift.
  • Du brænder for at lære alle facetter af ejendomsadministration – i første omgang med fokus på administration af ejer-, grundejer- og andelsboligforeninger.
  • Du møder opgaverne med en professionel tilgang og kan arbejde effektivt og overholde deadlines.
  • Har lyst til og mod på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med foreningernes bestyrelser og medlemmer.

DRACHMANN EJENDOMSADMINISTRATION A/S er en mindre, veldrevet ejendomsadministration med en blandet portefølje af ejer-, grundejer- og andelsboligforeninger samt erhvervs- og boligudlejningsejendomme. Vi er 4 ejendomsadministratorer, 1 bogholder, 1 studentermedhjælper og direktøren som daglig leder. Vi har et tæt samarbejde med DRACHMANN ADVOKATER, som bistår vores kunder ved juridiske udfordringer, og som vi dagligt sparer med om juridiske spørgsmål. Advokaterne bistår også administrationen i et vist omfang i forhold til afholdelse af generalforsamlinger mv. for vores foreningskunder.

Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette kandidat er fundet, så send gerne din ansøgning og CV i dag via QuickApply-knappen "Ansøg". Alle henvendelser behandles fortroligt.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Lisa Day på tlf. 49 28 04 51 / 61 66 60 30 eller på mail: day@drachmann.as.

Læs mere om os...

Ledige stillinger

Se vores ledige stillinger her

»

Værdigrundlag

Vores forretning er bygget op om vores værdigrundlag - her kan du læse mere

»

Her finder du os

Back to Top